“Kommunismen skulle bekæmpes for enhver pris, ellers ville vores vestlige kultur være prisgivet”, og derfor meldte danske Ellef Henry Rasmussen sig under tyske faner, hvor han med tiden avancerede til SS-officer. I nye krigstider er det relevant at se på fortidens krige for at lære noget om mennesker – især de, der valgte at gå den anden vej.
I forbindelse med det forestående 70-års jubilæum for afslutningen af Anden Verdenskrig (red: oprindeligt udgivet 2015) udgives en del materiale. Vi har tidligere set på Besættelsen i billeder, hvor historien blev fortalt nøgternt og gennem billeder. Peter nævnte her sit ubehag ved heilende børn i Aabenraa, og det er en fuldt ud forståelig reaktion, for som alle andre, der er vokset op efter Anden Verdenskrig, har skolen og samfundet formet vores syn på historiens gang – og historien skrives som bekendt af de, der sejrer.
Mod modstandsbevægelsen
Modstandsbevægelsen er der skrevet vidt og bredt om. Blandt andet i bogen Om lidt er de borte, der fokuserer på at få interviewet de overlevende modstandsfolk, før det ikke længere lader sig gøre grundet deres alder. Det har til gengæld været småt med interessen for deres modstykke, og udgivelser af danskere i tysk tjeneste har primært været selvfinansierede materialer, som havde til formål at sætte danskere i tysk tjeneste i et mere positivt lys – hvilket udgivere ikke har villet røre ved en ildtang. De senere år er der kommet et par udgivelser, som kaster lidt lys på sagen. Blandt andet Dagbog fra Østfronten og Under Hagekors og Dannebrog.
For historisk interesserede er det spændende, hvad der ligger til grund for, at danskere valgte at indskrive sig i tysk tjeneste, og bogen Troskab, som er redigeret af historikeren Peter Møller Hansen, forklarer omstændighederne, der gjorde, at Ellef H. Rasmussen, som i 2015 var 92 år gammel, valgte at indskrive sig i tysk tjeneste. Bogen starter med E.H. Rasmussens barndom i Svendborg, hvor familiens trange økonomiske kår var med til at fostre sympati for nationalsocialismen. Kapitalismen havde i manges øjne spillet fallit, og udbredt arbejdsløshed og ringe kår gav grobund for kommunismen på den ene side og nationalsocialismen på den modsatte front. Et synspunkt på kapitalismen, som ikke er uhørt i 2023, omend udslagene for arbejderne ikke helt kan sammenlignes udover en global skævvridning af indtægter og en frembrusning af populisme og stigende indflydelse fra den yderste højrefløj. De to direkte modsatte ideologier var en af årsagerne til, at en del valgte at melde sig under de tyske faner, og det var vel at mærke ikke kun fra Danmark.
Hvis der er en ting, der kendetegner samtlige vidnesbyrd, jeg til dato har læst fra danskere i tysk tjeneste, så er det, at de intet fortryder. Dette er også tilfældet med E.H. Rasmussen, som også i dag er af den holdning, at nationalsocialismen ikke var problematisk, selv om Adolf Hitler var. Det er ikke det samme som en blåstempling af nazisternes handlinger mod jøder. Der er ingen danske nazister, som har indrømmet deltagelse i krigsforbrydelser, og langt de fleste nægter kendskab til det under tjenesteforløbet, selv om historikere stiller spørgsmålstegn ved det. Set med moderne optik er det også vanskeligt at tro på, selv om det ville være lettere at skjule grusomheder på den tid. Man kan blandt andet høre mere om det hos P1 Dokumentar i udsendelsen Det glemte naziopgør, som også har interview med en anden dansker i tysk tjeneste.
Bogen er skrevet i første person og som erindring, hvilket unægteligt giver en anderledes oplevelse end førnævnte Dagbog fra Østfronten, der netop er i uredigeret dagbogsformat. Som ramme er der et introducerende afsnit fra historikeren Peter Møller Hansen, som har assisteret E.H. Rasmussen med datoer og øvrige fakta som supplement til Rasmussens egne noter om perioden, og undervejs har han søgt at udfordre, hvor der eventuelt er noget, der åbenlyst strider imod fakta fra andre kilder. I indledningen forklarer han også, hvordan man bør forholde sig til bogen som historisk dokument, hvilket er meget fornuftigt, idet Rasmussens udsagn ellers ville stå alene. Samtidig er der omkring 100 siders supplerende materiale med fotografier, fodnoter og oversigter, som fungerer glimrende. Her er også historikerens kommentarer til E.H. Rasmussens udtalelser, som underbygger, uddyber eller sætter spørgsmålstegn ved erindringerne.
Fra spejder til kriger
Bogen er en fryd at læse, og den er skrevet både præcist og sprogligt varieret med en lun, underspillet humor. Læser man bogen for at finde ud af, hvorfor E.H. Rasmussen meldte sig i tysk tjeneste, så har man ganske hurtigt svaret, men det, der følger efter, er ikke mindre interessant. Tjenestetiden er beskrevet i detaljer med alle de korrekte navne og masser af billeder fra både opvæksten og tiden i tysk tjeneste. Der er blandt andet billeder af en ung Søren Kam, som ligeledes var blandt de første danskere, der kom fra Dansk Nationalsocialistisk Ungdom til Waffen-SS. Selve optagelsesprocessen er også beskrevet i detaljer, og en interessant del af den er, at de danske medlemmer af Dansk Nationalsocialistisk Ungdom faktisk blev hvervet under falske forudsætninger, hvilket fik nogle til at vende tilbage til Danmark, mens andre fortsatte træning til krig mod kommunismen.
Med de igangværende krige i 2020’erne er krigens og misinformationens ansigt dukket op igen, og selv om sociale medier har været med til at åbne for flere kilder, har vi også set, at folkefærd og politiske grupperinger hellere holder sig til det, der er lettest at tro, end det, man kan finde, hvis man leder efter modstridende synspunkter. Det er der både stammepsykologiske samt praktiske årsager til. Samtidig har totalitære stater taget kontrollen over massemedier og sociale medier i en grad, så visse stemmer og synspunkter (typisk de faktuelt orienterede og dokumenterende, som modstrider krigsudøverens konstruerede “virkelighed”) bortcensureres fra store platforme takket være deres centraliserede struktur. Det samme gælder dog heldigvis også en vis mængde af horribel propaganda fra de, der fortsat er så langt ude, at free speech-ekstremister fortsat ikke synes, at de er stuerene. Så længe det varer.
Her må man indtil videre glædes over mangfoldigheden, som de nye Fediverse-netværk repræsenterer, hvor der ikke er en enkelt korrupt, nyfascistisk eller kujonagtig leder, som kan fjerne stemmen fra hele folkefærd eller befolkningsgrupper på baggrund af politisk pres. Når man tænker med mediernes udvikling siden Anden Verdenskrig, må man også konkludere, at det har været en tid, hvor det var vanskeligt at finde andre bud på virkeligheden end de, der var blåstemplet af landets autoriteter, og samtidig ville tryksager have større lokal betydning end i dag. Dette er mere end observation end en konklusion, for det ville være nødvendigt at dykke historisk ned for at få en bedre forståelse af, hvordan nogle danskere lod sig påvirke af den tyske narrativ, men 15 år efter at have skrevet resten af denne anmeldelse, giver krige i Europa og ikke-så-fjerne lande med autoritære højrefløjsledere i den grad stof til eftertanke.
En del historiske dokumenter er også trykt i bogen, så man blandt andet kan læse de kontrakter, som blev underskrevet af danskerne i tysk tjeneste, nyhedsbreve og andet materiale, der er relevant for historien. Det, der gennemsyrer meget af materialet i begyndelsen af E.H. Rasmussens tjenesteperiode, er en nationalfølelse, som er gearet mod Danmark. Der var dog samtidig en vis beundring af de økonomiske fremskridt, som nazisterne i løbet af kort tid havde formået i Tyskland, mens den danske økonomi fortsat var i ruiner. Rasmussen beskriver også, hvordan han egentlig regner med, at en kontrakt om tjeneste til krigens slutningen vil resultere i et kortere militærforløb end den 2-årige kontrakt, som han ligeledes får mulighed for at skrive under på. Historien viser selvfølgelig et andet resultat, men det er et af mange aspekter, som er med til at forklare, hvorfor en del danskere valgte at gøre tjeneste under tysk flag.
Det er meget spændende læsning, hvis man er bare en smule interesseret i Anden Verdenskrig, og det er på tide, at man dokumenterer den del af den danske historie, som man ellers har prøvet at tie ihjel eller stemple som landsforræderi – hvilket mange også blev dømt for, da den siddende regering ved krigens ende retroaktivt gjorde det ulovligt at have været i tysk tjeneste i perioden, selv om den tidligere regering havde givet tilladelse til deltagelse i Frikorps Danmark. Bogen er med til at nuancere debatten og øge forståelsen for, hvorfor personer, der var stolte danskere og i nogle tilfælde endda patrioter, uden den ulækre, typiske højrefløjskonnotation, valgte at melde sig som soldater i den mest forhadte hær i verdenshistorien.
Bogen fås både i fysisk udgave til omkring 350 kroner – samt som ebog og lydbog til lidt under 140 kroner til diverse platforme. Du kan læse en smagsprøve af bogen på Saxos hjemmeside.
Fakta om bogen
- Antal sider: 547
- Udgivet: 2015
- Udgiver: Lindhardt og Ringhof
- Forfatter: Peter Møller Hansen
Anmeldelse oprindeligt udgivet 28. april, 2015 på http://www.geekculture.dk
Kulturkvrn 