Forfatter: helvedeshunden

Another Code: Two Memories

Har du savnet de gode, gamle adventures? Så find forstørrelsesglasset frem og træd indenfor.

Har du savnet de gode, gamle adventures? Så find forstørrelsesglasset frem og træd indenfor.

Denne anmeldelse blev oprindeligt skrevet efter en længere adventure-tørke. I 2023 er verden heldigvis væsentlig anderledes med et ganske anderledes udvalg af adventure-spil fra både små og mellemstore udviklere. Selv Monkey Island har endelig fået en fuldblodsefterfølger til at samle op, hvor 2eren sluttede. Nu er en genudgivelse af spillet på vej til Nintendo Switch, som kommer med Wii-efterfølgeren (Another Code: R) inkluderet. Det kommer dog til at være vanskeligt at oversætte de mange, kreative gåder fra denne Nintendo DS-titel, da udvikleren virkelig legede med, hvad de to skærme og forskellige former for input gav af muligheder. Udvikleren Cing stod i øvrigt også bag det senere Hotel Dusk: Room 215 til samme platform, som også var værd at bruge timer i selskab med. Men efter denne indledning overlader jeg ordet til 2005:

Spilleverdenen har været alt for adventureløs på det sidste. Der har været enkelte titler i nyere tid såsom Syberia og Broken Sword-serien, men alt i alt er genren og dermed dens fans noget understimuleret.

Nu kommer Cing med en ny titel til Nintendos håndholdte, der prøver at udnytte maskinens muligheder til noget nyt.

Eventyr på Blood Edward Island

Ashley er en pige på 13 år, som bor hos sin faster. Hendes forældre omkom, da hun var tre år gammel og fasteren Jessica er som en mor for hende. Sådan troede Ashley i hvert fald, at det hang sammen. Dagen før hendes 14-års fødselsdag får hun imidlertid en pakke fra sin far, der gerne vil se hende på hendes fødselsdag på Blood Edward Island.

Ashley tager afsted med Jessica og hun finder ud af, at Jessica havde lovet Ashleys far ikke at fortælle hende, at han var i live. Man finder ud af, at vor unge heltindes mor og far begge arbejdede på et projekt, som har kodenavnet “Another”. Med i pakken fra farmand er der et D.A.S. Et “Dual Another System”, som har en mere end påfaldende lighed med en Nintendo DS. Det er et stykke hardware, som faderen har udviklet og det kan tage billeder og læse D.A.S.-kort, hvor der kan ligge små beskeder på.

Alene på et fremmed sted

Efter ankomsten til Blood Edward Island forsvinder Jessica brat, og Ashley beslutter sig for at forsøge at finde hende og faderen. Hun møder også en mystisk dreng ved navn D, som ikke kan huske noget som helst. Sammen beslutter de sig for at prøve at udforske øen i håb om, at de kan finde Ashleys far og få sat skub i hukommelsen på D. Undervejs får hun rigeligt brug for sit D.A.S., som ofte kan hjælpe, når hun støder ind i et tilsynelandende uløseligt problem. Man kan tage billeder af sine omgivelser, overlægge dem på andre, samt rotere og rykke rundt på dem. Der kan kun være et bestemt antal billeder, så det kan blive nødvendigt at gå ind og rydde lidt op i fotosamlingen i ny og næ.

Man ser som hovedregel Ashley og D ovenfra på den nederste skærm i 3d-udgave og man kan bevæge hende rundt med enten d-pad eller stylus. På den øverste skærm ser man et fint renderet/tegnet billede af de umiddelbare omgivelser, og hvis der er noget, man kan undersøge nærmere eller interagere med, vil et lille forstørrelsesglas lyse op. Når man trykker på det, får man billedet fra den øverste skærm ned på den nederste og kan trykke på ting, tage billeder og bruge ting fra sin rygsæk. Den øverste skærms billede skifter alt efter hvad man foretager sig. Nogle gange viser den bare det samme, som på den nederste, men når det er fordelagtigt, skifter den over til at vise noget andet.

Skærmene er i det hele taget brugt ret kreativt. Historier bliver fortalt ved brug af begge skærme på samme tid med forskellige billeder. Det giver en virkning, der ligger imellem film og tegnefilm og fungerer rigtigt godt til spillet. Man får også brug for begge skærme til løsning af spillets gåder. Uden at afsløre for meget kan jeg godt sige, at jeg var nødt til at slå løsningen til en enkelt gåde op, og løsningen var så simpel og indlysende, at jeg knap kunne tro på det. Det involverer en ret alternativ tænkning i brugen af DS-hardwaren.

Riddle me this, riddle me that…

Spillets gåder svinger fra det meget simple, til det ret komplicerede. Jeg har aldrig følt, at jeg sad fast helt uden spor, men jeg har af og til klappet maskinen sammen og gået og grublet i et par timer, før jeg vendte tilbage for at prøve en ny strategi. Nogle få af opgaverne kan løses ved blot at forsøge sig frem nok gange, men det kan sjældent betale sig i forhold til at løse opgaven rigtigt. Nogle af opgaverne, man møder, minder meget om traditionelle puzzlespil. Nogle vil sikkert have let ved at løse disse takket være erfaring, men der skal nok være udfordringer til alle.

Hvis man gennemsøger alt grundigt, får man som belønning flere D.A.S.-kort, som fortæller små dele af historien eller uddyber noget af det, man har oplevet. Historien er mindst lige så stor en drivkraft i spillet, som lysten til at få bugt på den næste gåde. Man kommer til at holde af personerne og vil gerne have afklaring på historien, som viser sig at strække sig helt tilbage til 1948 og involvere en del personer. Jo flere gåder man løser, jo flere brikker falder der på plads i det overordnede puslespil.

Det eneste område af spillet, hvor jeg følte mig lidt begrænset, var i samtalerne. Der er meget lidt interaktivitet i dem. Man kan spørge om punkter, der dukker op i løbet af samtaler, og nogle gange kommer der mere end ét ad gangen, men det er ret ligegyldigt hvilken rækkefølge, man stiller dem i. Samtalerne kunne altså lige så godt have været vist automatisk, men det kan godt være, at det gør en lille smule for indlevelsen, at man selv får lov til at stille spørgsmålene og svare.

Kræs for kendere

Rent grafisk er Another Code: Two Memories ret vellykket. Still-billederne er flotte, 3d-motoren kører ekstremt flydende og detaljegraden er fin – især når udsynet bliver vist på den øverste skærm samtidig. Det er ikke fordi spillet har den store wow-effekt, men det er pænt hele vejen og nogle steder er bestemt ret flotte. Musikken er meget passende. Der kører en temamelodi gennem det meste af spillet, som ikke har formået at gå mig på nerverne, selv om den egentlig er ganske kort. Der er derudover nogle rigtige guldkorn i de øvrige melodier, der dukker op af og til. Når der ikke lige er musik, er der i stedet lydeffekter, hvor man blandt andet kan høre forskel på, om Ashley går rundt på et trægulv eller et gulvtæppe. Der er ikke noget at sætte en finger på dér.

Another Code: Two Memories er en rigtigt vellykket titel. Det er længe, siden jeg er blevet så fænget af historien i et spil, og spilmekanikken er yderst vellykket. Brugen af D.A.S.-hardwaren gør, at man ofte sidder med nøglen til at komme videre, fremfor at skulle opsøge den. Man skal bare lige regne ud, hvad man skal gøre med de ting, man har fundet. Jeg håber Cing vil arbejde videre på deres idéer og give os nye historier og gåder at gå på opdagelse i.

Det kan godt være, at min begejstring for endelig at have spillet et nyt, godt adventurespil har farvet karakteren lidt, men spillet er helt sikkert 5 stjerner værd for mig. Har du ikke udpræget savnet nye adventurespil, kan du nok godt trække en stjerne fra. Efter min mening er det dog et af de absolut bedste spil til Nintendo DS i genren.

Fakta om spillet:

Platform – Nintendo DS
Udgivelsesdato 24. juni, 2005
Udvikler: Cing
Udgiver: Nintendo

Anmeldelse oprindeligt udgivet 12. juli 2005 på http://www.geekculture.dk

Troskab

“Kommunismen skulle bekæmpes for enhver pris, ellers ville vores vestlige kultur være prisgivet”, og derfor meldte danske Ellef Henry Rasmussen sig under tyske faner, hvor han med tiden avancerede til SS-officer. I nye krigstider er det relevant at se på fortidens krige for at lære noget om mennesker – især de, der valgte at gå den anden vej.

“Kommunismen skulle bekæmpes for enhver pris, ellers ville vores vestlige kultur være prisgivet”, og derfor meldte danske Ellef Henry Rasmussen sig under tyske faner, hvor han med tiden avancerede til SS-officer. I nye krigstider er det relevant at se på fortidens krige for at lære noget om mennesker – især de, der valgte at gå den anden vej.

I forbindelse med det forestående 70-års jubilæum for afslutningen af Anden Verdenskrig (red: oprindeligt udgivet 2015) udgives en del materiale. Vi har tidligere set på Besættelsen i billeder, hvor historien blev fortalt nøgternt og gennem billeder. Peter nævnte her sit ubehag ved heilende børn i Aabenraa, og det er en fuldt ud forståelig reaktion, for som alle andre, der er vokset op efter Anden Verdenskrig, har skolen og samfundet formet vores syn på historiens gang – og historien skrives som bekendt af de, der sejrer.

Mod modstandsbevægelsen

Modstandsbevægelsen er der skrevet vidt og bredt om. Blandt andet i bogen Om lidt er de borte, der fokuserer på at få interviewet de overlevende modstandsfolk, før det ikke længere lader sig gøre grundet deres alder. Det har til gengæld været småt med interessen for deres modstykke, og udgivelser af danskere i tysk tjeneste har primært været selvfinansierede materialer, som havde til formål at sætte danskere i tysk tjeneste i et mere positivt lys – hvilket udgivere ikke har villet røre ved en ildtang. De senere år er der kommet et par udgivelser, som kaster lidt lys på sagen. Blandt andet Dagbog fra Østfronten og Under Hagekors og Dannebrog.

For historisk interesserede er det spændende, hvad der ligger til grund for, at danskere valgte at indskrive sig i tysk tjeneste, og bogen Troskab, som er redigeret af historikeren Peter Møller Hansen, forklarer omstændighederne, der gjorde, at Ellef H. Rasmussen, som i 2015 var 92 år gammel, valgte at indskrive sig i tysk tjeneste. Bogen starter med E.H. Rasmussens barndom i Svendborg, hvor familiens trange økonomiske kår var med til at fostre sympati for nationalsocialismen. Kapitalismen havde i manges øjne spillet fallit, og udbredt arbejdsløshed og ringe kår gav grobund for kommunismen på den ene side og nationalsocialismen på den modsatte front. Et synspunkt på kapitalismen, som ikke er uhørt i 2023, omend udslagene for arbejderne ikke helt kan sammenlignes udover en global skævvridning af indtægter og en frembrusning af populisme og stigende indflydelse fra den yderste højrefløj. De to direkte modsatte ideologier var en af årsagerne til, at en del valgte at melde sig under de tyske faner, og det var vel at mærke ikke kun fra Danmark.

Hvis der er en ting, der kendetegner samtlige vidnesbyrd, jeg til dato har læst fra danskere i tysk tjeneste, så er det, at de intet fortryder. Dette er også tilfældet med E.H. Rasmussen, som også i dag er af den holdning, at nationalsocialismen ikke var problematisk, selv om Adolf Hitler var. Det er ikke det samme som en blåstempling af nazisternes handlinger mod jøder. Der er ingen danske nazister, som har indrømmet deltagelse i krigsforbrydelser, og langt de fleste nægter kendskab til det under tjenesteforløbet, selv om historikere stiller spørgsmålstegn ved det. Set med moderne optik er det også vanskeligt at tro på, selv om det ville være lettere at skjule grusomheder på den tid. Man kan blandt andet høre mere om det hos P1 Dokumentar i udsendelsen Det glemte naziopgør, som også har interview med en anden dansker i tysk tjeneste.

Bogen er skrevet i første person og som erindring, hvilket unægteligt giver en anderledes oplevelse end førnævnte Dagbog fra Østfronten, der netop er i uredigeret dagbogsformat. Som ramme er der et introducerende afsnit fra historikeren Peter Møller Hansen, som har assisteret E.H. Rasmussen med datoer og øvrige fakta som supplement til Rasmussens egne noter om perioden, og undervejs har han søgt at udfordre, hvor der eventuelt er noget, der åbenlyst strider imod fakta fra andre kilder. I indledningen forklarer han også, hvordan man bør forholde sig til bogen som historisk dokument, hvilket er meget fornuftigt, idet Rasmussens udsagn ellers ville stå alene. Samtidig er der omkring 100 siders supplerende materiale med fotografier, fodnoter og oversigter, som fungerer glimrende. Her er også historikerens kommentarer til E.H. Rasmussens udtalelser, som underbygger, uddyber eller sætter spørgsmålstegn ved erindringerne.

Fra spejder til kriger

Bogen er en fryd at læse, og den er skrevet både præcist og sprogligt varieret med en lun, underspillet humor. Læser man bogen for at finde ud af, hvorfor E.H. Rasmussen meldte sig i tysk tjeneste, så har man ganske hurtigt svaret, men det, der følger efter, er ikke mindre interessant. Tjenestetiden er beskrevet i detaljer med alle de korrekte navne og masser af billeder fra både opvæksten og tiden i tysk tjeneste. Der er blandt andet billeder af en ung Søren Kam, som ligeledes var blandt de første danskere, der kom fra Dansk Nationalsocialistisk Ungdom til Waffen-SS. Selve optagelsesprocessen er også beskrevet i detaljer, og en interessant del af den er, at de danske medlemmer af Dansk Nationalsocialistisk Ungdom faktisk blev hvervet under falske forudsætninger, hvilket fik nogle til at vende tilbage til Danmark, mens andre fortsatte træning til krig mod kommunismen.

Med de igangværende krige i 2020’erne er krigens og misinformationens ansigt dukket op igen, og selv om sociale medier har været med til at åbne for flere kilder, har vi også set, at folkefærd og politiske grupperinger hellere holder sig til det, der er lettest at tro, end det, man kan finde, hvis man leder efter modstridende synspunkter. Det er der både stammepsykologiske samt praktiske årsager til. Samtidig har totalitære stater taget kontrollen over massemedier og sociale medier i en grad, så visse stemmer og synspunkter (typisk de faktuelt orienterede og dokumenterende, som modstrider krigsudøverens konstruerede “virkelighed”) bortcensureres fra store platforme takket være deres centraliserede struktur. Det samme gælder dog heldigvis også en vis mængde af horribel propaganda fra de, der fortsat er så langt ude, at free speech-ekstremister fortsat ikke synes, at de er stuerene. Så længe det varer.

Her må man indtil videre glædes over mangfoldigheden, som de nye Fediverse-netværk repræsenterer, hvor der ikke er en enkelt korrupt, nyfascistisk eller kujonagtig leder, som kan fjerne stemmen fra hele folkefærd eller befolkningsgrupper på baggrund af politisk pres. Når man tænker med mediernes udvikling siden Anden Verdenskrig, må man også konkludere, at det har været en tid, hvor det var vanskeligt at finde andre bud på virkeligheden end de, der var blåstemplet af landets autoriteter, og samtidig ville tryksager have større lokal betydning end i dag. Dette er mere end observation end en konklusion, for det ville være nødvendigt at dykke historisk ned for at få en bedre forståelse af, hvordan nogle danskere lod sig påvirke af den tyske narrativ, men 15 år efter at have skrevet resten af denne anmeldelse, giver krige i Europa og ikke-så-fjerne lande med autoritære højrefløjsledere i den grad stof til eftertanke.

En del historiske dokumenter er også trykt i bogen, så man blandt andet kan læse de kontrakter, som blev underskrevet af danskerne i tysk tjeneste, nyhedsbreve og andet materiale, der er relevant for historien. Det, der gennemsyrer meget af materialet i begyndelsen af E.H. Rasmussens tjenesteperiode, er en nationalfølelse, som er gearet mod Danmark. Der var dog samtidig en vis beundring af de økonomiske fremskridt, som nazisterne i løbet af kort tid havde formået i Tyskland, mens den danske økonomi fortsat var i ruiner. Rasmussen beskriver også, hvordan han egentlig regner med, at en kontrakt om tjeneste til krigens slutningen vil resultere i et kortere militærforløb end den 2-årige kontrakt, som han ligeledes får mulighed for at skrive under på. Historien viser selvfølgelig et andet resultat, men det er et af mange aspekter, som er med til at forklare, hvorfor en del danskere valgte at gøre tjeneste under tysk flag.

Det er meget spændende læsning, hvis man er bare en smule interesseret i Anden Verdenskrig, og det er på tide, at man dokumenterer den del af den danske historie, som man ellers har prøvet at tie ihjel eller stemple som landsforræderi – hvilket mange også blev dømt for, da den siddende regering ved krigens ende retroaktivt gjorde det ulovligt at have været i tysk tjeneste i perioden, selv om den tidligere regering havde givet tilladelse til deltagelse i Frikorps Danmark. Bogen er med til at nuancere debatten og øge forståelsen for, hvorfor personer, der var stolte danskere og i nogle tilfælde endda patrioter, uden den ulækre, typiske højrefløjskonnotation, valgte at melde sig som soldater i den mest forhadte hær i verdenshistorien.

Bogen fås både i fysisk udgave til omkring 350 kroner – samt som ebog og lydbog til lidt under 140 kroner til diverse platforme. Du kan læse en smagsprøve af bogen på Saxos hjemmeside.

Fakta om bogen

  • Antal sider: 547
  • Udgivet: 2015
  • Udgiver: Lindhardt og Ringhof
  • Forfatter: Peter Møller Hansen

Anmeldelse oprindeligt udgivet 28. april, 2015 på http://www.geekculture.dk

Hej fra kulturkværnen!

Siden det er på tide at generobre WWW, og mit gamle Google-site hverken er fleksibelt eller rart at bruge, har jeg sat denne side op til at skrive om alt, der falder mig ind – og gradvist genudgive hvad jeg har skrevet i tidens løb. Blandt andet på Geek Culture (primært det gamle site, som desværre efterhånden har begrænset tilgængelighed).

Hvis du har lyst til flashbacks til både stort og småt af spil, film og musik udgivet mellem 2002 og 2015 så følg med, for de vil gradvist dukke op her. Min filosofi som anmelder har altid været, at alt fortjener en chance. Det har nogle gange resulteret i, at jeg har fået nogle glimrende, uventede oplevelser , men det har også til tider givet de oplevelser, hvor alt var så middelmådigt, at man næsten var nær tårer. Det er altid mere interessant at spille noget skrækkeligt, end noget middelmådigt. Af samme årsag vil de middelmådige produkter næppe dukke op igen, medmindre jeg har fået et nyt syn på dem siden sidst.

Modsat originaludgaverne, som fortsat vil være urørte, vil jeg revidere indholdet og tilføje nye perspektiver her – eventuelt akkompagneret af et smut forbi det oprindelige produkt, hvis det stadig kan benyttes i dag. Jeg vil også prøve at undersøge, hvordan man lettest og bedst kan tilgå produkterne i dag som en del af processen.

Du kan se på Om-siden for at finde lette måder at følge med – eller kontakte mig.