Har du savnet de gode, gamle adventures? Så find forstørrelsesglasset frem og træd indenfor.
Denne anmeldelse blev oprindeligt skrevet efter en længere adventure-tørke. I 2023 er verden heldigvis væsentlig anderledes med et ganske anderledes udvalg af adventure-spil fra både små og mellemstore udviklere. Selv Monkey Island har endelig fået en fuldblodsefterfølger til at samle op, hvor 2eren sluttede. Nu er en genudgivelse af spillet på vej til Nintendo Switch, som kommer med Wii-efterfølgeren (Another Code: R) inkluderet. Det kommer dog til at være vanskeligt at oversætte de mange, kreative gåder fra denne Nintendo DS-titel, da udvikleren virkelig legede med, hvad de to skærme og forskellige former for input gav af muligheder. Udvikleren Cing stod i øvrigt også bag det senere Hotel Dusk: Room 215 til samme platform, som også var værd at bruge timer i selskab med. Men efter denne indledning overlader jeg ordet til 2005:
Spilleverdenen har været alt for adventureløs på det sidste. Der har været enkelte titler i nyere tid såsom Syberia og Broken Sword-serien, men alt i alt er genren og dermed dens fans noget understimuleret.
Nu kommer Cing med en ny titel til Nintendos håndholdte, der prøver at udnytte maskinens muligheder til noget nyt.
Eventyr på Blood Edward Island
Ashley er en pige på 13 år, som bor hos sin faster. Hendes forældre omkom, da hun var tre år gammel og fasteren Jessica er som en mor for hende. Sådan troede Ashley i hvert fald, at det hang sammen. Dagen før hendes 14-års fødselsdag får hun imidlertid en pakke fra sin far, der gerne vil se hende på hendes fødselsdag på Blood Edward Island.
Ashley tager afsted med Jessica og hun finder ud af, at Jessica havde lovet Ashleys far ikke at fortælle hende, at han var i live. Man finder ud af, at vor unge heltindes mor og far begge arbejdede på et projekt, som har kodenavnet “Another”. Med i pakken fra farmand er der et D.A.S. Et “Dual Another System”, som har en mere end påfaldende lighed med en Nintendo DS. Det er et stykke hardware, som faderen har udviklet og det kan tage billeder og læse D.A.S.-kort, hvor der kan ligge små beskeder på.
Alene på et fremmed sted
Efter ankomsten til Blood Edward Island forsvinder Jessica brat, og Ashley beslutter sig for at forsøge at finde hende og faderen. Hun møder også en mystisk dreng ved navn D, som ikke kan huske noget som helst. Sammen beslutter de sig for at prøve at udforske øen i håb om, at de kan finde Ashleys far og få sat skub i hukommelsen på D. Undervejs får hun rigeligt brug for sit D.A.S., som ofte kan hjælpe, når hun støder ind i et tilsynelandende uløseligt problem. Man kan tage billeder af sine omgivelser, overlægge dem på andre, samt rotere og rykke rundt på dem. Der kan kun være et bestemt antal billeder, så det kan blive nødvendigt at gå ind og rydde lidt op i fotosamlingen i ny og næ.
Man ser som hovedregel Ashley og D ovenfra på den nederste skærm i 3d-udgave og man kan bevæge hende rundt med enten d-pad eller stylus. På den øverste skærm ser man et fint renderet/tegnet billede af de umiddelbare omgivelser, og hvis der er noget, man kan undersøge nærmere eller interagere med, vil et lille forstørrelsesglas lyse op. Når man trykker på det, får man billedet fra den øverste skærm ned på den nederste og kan trykke på ting, tage billeder og bruge ting fra sin rygsæk. Den øverste skærms billede skifter alt efter hvad man foretager sig. Nogle gange viser den bare det samme, som på den nederste, men når det er fordelagtigt, skifter den over til at vise noget andet.
Skærmene er i det hele taget brugt ret kreativt. Historier bliver fortalt ved brug af begge skærme på samme tid med forskellige billeder. Det giver en virkning, der ligger imellem film og tegnefilm og fungerer rigtigt godt til spillet. Man får også brug for begge skærme til løsning af spillets gåder. Uden at afsløre for meget kan jeg godt sige, at jeg var nødt til at slå løsningen til en enkelt gåde op, og løsningen var så simpel og indlysende, at jeg knap kunne tro på det. Det involverer en ret alternativ tænkning i brugen af DS-hardwaren.
Riddle me this, riddle me that…
Spillets gåder svinger fra det meget simple, til det ret komplicerede. Jeg har aldrig følt, at jeg sad fast helt uden spor, men jeg har af og til klappet maskinen sammen og gået og grublet i et par timer, før jeg vendte tilbage for at prøve en ny strategi. Nogle få af opgaverne kan løses ved blot at forsøge sig frem nok gange, men det kan sjældent betale sig i forhold til at løse opgaven rigtigt. Nogle af opgaverne, man møder, minder meget om traditionelle puzzlespil. Nogle vil sikkert have let ved at løse disse takket være erfaring, men der skal nok være udfordringer til alle.
Hvis man gennemsøger alt grundigt, får man som belønning flere D.A.S.-kort, som fortæller små dele af historien eller uddyber noget af det, man har oplevet. Historien er mindst lige så stor en drivkraft i spillet, som lysten til at få bugt på den næste gåde. Man kommer til at holde af personerne og vil gerne have afklaring på historien, som viser sig at strække sig helt tilbage til 1948 og involvere en del personer. Jo flere gåder man løser, jo flere brikker falder der på plads i det overordnede puslespil.
Det eneste område af spillet, hvor jeg følte mig lidt begrænset, var i samtalerne. Der er meget lidt interaktivitet i dem. Man kan spørge om punkter, der dukker op i løbet af samtaler, og nogle gange kommer der mere end ét ad gangen, men det er ret ligegyldigt hvilken rækkefølge, man stiller dem i. Samtalerne kunne altså lige så godt have været vist automatisk, men det kan godt være, at det gør en lille smule for indlevelsen, at man selv får lov til at stille spørgsmålene og svare.
Kræs for kendere
Rent grafisk er Another Code: Two Memories ret vellykket. Still-billederne er flotte, 3d-motoren kører ekstremt flydende og detaljegraden er fin – især når udsynet bliver vist på den øverste skærm samtidig. Det er ikke fordi spillet har den store wow-effekt, men det er pænt hele vejen og nogle steder er bestemt ret flotte. Musikken er meget passende. Der kører en temamelodi gennem det meste af spillet, som ikke har formået at gå mig på nerverne, selv om den egentlig er ganske kort. Der er derudover nogle rigtige guldkorn i de øvrige melodier, der dukker op af og til. Når der ikke lige er musik, er der i stedet lydeffekter, hvor man blandt andet kan høre forskel på, om Ashley går rundt på et trægulv eller et gulvtæppe. Der er ikke noget at sætte en finger på dér.
Another Code: Two Memories er en rigtigt vellykket titel. Det er længe, siden jeg er blevet så fænget af historien i et spil, og spilmekanikken er yderst vellykket. Brugen af D.A.S.-hardwaren gør, at man ofte sidder med nøglen til at komme videre, fremfor at skulle opsøge den. Man skal bare lige regne ud, hvad man skal gøre med de ting, man har fundet. Jeg håber Cing vil arbejde videre på deres idéer og give os nye historier og gåder at gå på opdagelse i.
Det kan godt være, at min begejstring for endelig at have spillet et nyt, godt adventurespil har farvet karakteren lidt, men spillet er helt sikkert 5 stjerner værd for mig. Har du ikke udpræget savnet nye adventurespil, kan du nok godt trække en stjerne fra. Efter min mening er det dog et af de absolut bedste spil til Nintendo DS i genren.
Fakta om spillet:
Platform – Nintendo DS
Udgivelsesdato 24. juni, 2005
Udvikler: Cing
Udgiver: Nintendo
Anmeldelse oprindeligt udgivet 12. juli 2005 på http://www.geekculture.dk
Kulturkvrn 